André Lundquist / DK

Født 1972

Det nøgne menneske”

Portræt af kunstner: André Lundquist


Af Lisbeth Rindholt, journalist

Forestillingen om ”det nøgne menneske”. Dét er omdrejningspunktet i billedkunstner

André Lundquists (f. 1972) malerier. Mennesket er ”nøgent”, når det fremstår i sin rene, sjælelige formløshed. Når det ikke er bundet til tiden og rummet og har smidt den form, som vi alle tager på ind imellem for at være på en bestemt måde over for hinanden.

Udviklingen mod ”det nøgne menneske” startede allerede, da André Lundquist som helt ung begyndte at male. Han stod i lære hos malerinden Therese Dragshøj i slutningen af 1980’erne og havde sin første officielle udstilling i 1996. Spændende møder med andre kunstnere og oplevelser af fremmede kulturer og religioner på kunstophold og rejser i udlandet har bidraget til André Lundquists vedholdende interesse for mennesket og dets sjæleliv.

Menneskefiguren har altid været i fokus i hans kunst. Men den har haft forskellige udtryk gennem tiden. Fra kubistiske, slanke skikkelser til mere fyldige figurer, som var forbundet i kropslige og åndelige relationer. I dag er André Lundquists foretrukne motiv kvindefiguren.


Figurens gennemsigtighed

Kvindefigurerne i malerierne står op, sidder i magelige stole eller ligger henslængt på gulvet og i sofaer. De er smukke og sanselige, ofte med ibenholtsort hår, porcelænshvid hud og blussende kinder. Men de er ikke kun krop. De fremtræder også i en ”nøgenhed”, en sjælsbevidsthed, hvori de er til stede her og nu.

Rent formmæssigt kommer ”nøgenheden” bl.a. til udtryk i kroppens tydelige gennemsigtighed. Bag den porøse hud eller i kjolens mønster aner man konturerne af andre figurer, former og farver. Disse bagvedliggende motiver leder beskuerens tanker hen på drømmerester, erindringer eller eksistentielle betragtninger og møder med andre og med jeget selv.

I sine motiver er André Lundquist tydeligt inspireret af den centraleuropæiske modernismes mestre såsom Egon Schiele, Gustav Klimt, Emil Nolde, Vincent van Gogh og Edward Munch. Men postmodernismens leg med materialer, perspektiver, positioner og kompositioner har også sat sit præg på hans billedkunst.


En levende farveenergi

André Lundquists malerier bliver til på Vesterbro i København og i hans atelier i den lille by Boaryd i Sverige. De nære omgivelser i byen og på landet inspirerer ham i lige så høj grad, når han maler, som den modernistiske og postmodernistiske arv. Han holder af menneskene i det levende gadebillede i byen og af stemningen i det gamle menighedshus – som atelieret er indrettet i – med skov, eng og den svenske vildnatur uden for vinduerne.

André Lundquist arbejder i sine malerier med dynamikken og kontrasten mellem naturens jordfarver og de mere klare, stærke farver på lærredet. Herved skaber han en særlig energi og nerve i billederne, der understreger figurens både skønhed og åndelighed. Således formår André Lundquist i sin billedkunst at vise os et glimt af skønheden i den menneskelige sjæl bag kroppens smukke, men også forgængelige og sårbare ydre.

Uddannelse

1994

Holbæk Kunsthøjskole


1986

Elev hos malerinden Therese Dragshøj

Udstillinger

2009

galleriV58, Århus. 'Face to Face' særudstilling m. 5 kunstnere


2008

galleriV58, Århus


2008

Fællesudstilling omk. projektet  for minerydning i Uganda 


2007

Galleri Knud Grothe, Charlottenlund  


2005

Deltager for 5. gang i VKs censurerede Galleri Cristol Art, Spanien


2004

Galleri Marta


2003

Galleri Artcompaz


2002

Galleri Nybro

Legater og fonde

 

1995

Kunstlegat gældende for et halvårligt maleprojekt

 

1999

Får tildelt arbejdsophold gennem Becket fonden på Fundacion Valparaiso, Spanien

 

Udsmykningsopgaver

 

2007

Fødevarestyrelsen

"Figur som sidder", 2009
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT.
 

"Drømmende pige", 2008
Olie på lærred, 120 x 120 cm

SOLGT

 

"Figur med japanske kirsebær", 2009
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"Pige på tæppe", 2009
Olie på lærred, 150 x 130 cm
SOLGT  

"Pige i rød kjole", 2008
Olie på lærred, 170 x 140 cm
SOLGT  

"Pige i sofa", 2008
Olie på lærred, 170 x 140 cm
SOLGT  

"Kvinde i stol", 2009
Olie på lærred, 170 x 140 cm
SOLGT  

"Figur", 2009
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"Figur og kirsebær", 2009
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"Figur med japanske kirsebær", 2008
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"Figur med orange", 2008
Olie på lærred, 80 x 80 cm

 

"Grønne Klemmer"
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"To Fugle"
Olie på lærred, 200 x 130 cm
 

"Figur som sidder"
Olie på lærred, 120 x 120 cm
SOLGT  

"Figur i lyserød bluse"
Olie på lærred, 80 x 80 cm
 

"Figur og Blomster"
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"Figur med prikket bluse"
Olie på lærred, 80 x 80 cm
SOLGT  

"To Piger"
Olie på lærred, 120 x 120 cm
 

"Figur i lyserød kjole"
Olie på lærred, 120 x 120 cm