galleri V58

Portræt af kunstner: André Lundquist

Af Lisbeth Rindholt, journalist

Forestillingen om ”det nøgne menneske”. Dét er omdrejningspunktet i billedkunstner

André Lundquists (f. 1972) malerier. Mennesket er ”nøgent”, når det fremstår i sin rene, sjælelige formløshed. Når det ikke er bundet til tiden og rummet og har smidt den form, som vi alle tager på ind imellem for at være på en bestemt måde over for hinanden.

Udviklingen mod ”det nøgne menneske” startede allerede, da André Lundquist som helt ung begyndte at male. Han stod i lære hos malerinden Therese Dragshøj i slutningen af 1980’erne og havde sin første officielle udstilling i 1996. Spændende møder med andre kunstnere og oplevelser af fremmede kulturer og religioner på kunstophold og rejser i udlandet har bidraget til André Lundquists vedholdende interesse for mennesket og dets sjæleliv.

Menneskefiguren har altid været i fokus i hans kunst. Men den har haft forskellige udtryk gennem tiden. Fra kubistiske, slanke skikkelser til mere fyldige figurer, som var forbundet i kropslige og åndelige relationer. I dag er André Lundquists foretrukne motiv kvindefiguren.

Figurens gennemsigtighed

Kvindefigurerne i malerierne står op, sidder i magelige stole eller ligger henslængt på gulvet og i sofaer. De er smukke og sanselige, ofte med ibenholtsort hår, porcelænshvid hud og blussende kinder. Men de er ikke kun krop. De fremtræder også i en ”nøgenhed”, en sjælsbevidsthed, hvori de er til stede her og nu.

Rent formmæssigt kommer ”nøgenheden” bl.a. til udtryk i kroppens tydelige gennemsigtighed. Bag den porøse hud eller i kjolens mønster aner man konturerne af andre figurer, former og farver. Disse bagvedliggende motiver leder beskuerens tanker hen på drømmerester, erindringer eller eksistentielle betragtninger og møder med andre og med jeget selv.

I sine motiver er André Lundquist tydeligt inspireret af den centraleuropæiske modernismes mestre såsom Egon Schiele, Gustav Klimt, Emil Nolde, Vincent van Gogh og Edward Munch. Men postmodernismens leg med materialer, perspektiver, positioner og kompositioner har også sat sit præg på hans billedkunst.

En levende farveenergi

André Lundquists malerier bliver til på Vesterbro i København og i hans atelier i den lille by Boaryd i Sverige. De nære omgivelser i byen og på landet inspirerer ham i lige så høj grad, når han maler, som den modernistiske og postmodernistiske arv. Han holder af menneskene i det levende gadebillede i byen og af stemningen i det gamle menighedshus – som atelieret er indrettet i – med skov, eng og den svenske vildnatur uden for vinduerne.

André Lundquist arbejder i sine malerier med dynamikken og kontrasten mellem naturens jordfarver og de mere klare, stærke farver på lærredet. Herved skaber han en særlig energi og nerve i billederne, der understreger figurens både skønhed og åndelighed. Således formår André Lundquist i sin billedkunst at vise os et glimt af skønheden i den menneskelige sjæl bag kroppens smukke, men også forgængelige og sårbare ydre.