Født og opvokset i Argentina, - gået på det nationale Kunstakademi i 5 år og bagefter læst socialpsykologi i 3 år. Haft mange udstillinger i Argentina og Danmark. Lavet animationsfilm og en kort dogme film i 1995. Også lavet dokumentarfilm om Patagonien i 1998. Arbejdet som tegner i Lars Nørgårds tegnefilm ’Art Support’.
Udgivet 5 bøger med egne værker.
”Lavede forrige år en kunstinstallation i Århus festuge, - hvor jeg hængte mine billeder på en tørresnor ved åen; den kaldte jeg ’Trapitos al sol’.
Inspirationen henter jeg fra livet, - fra nuet..”
Uddrag fra artikel i Kunstavisen af kunsthistoriker Marie Møller Jepsen:
"Nu har galleriV58 æren af at præsentere udstillingen ”Human Being is Being Human – and Staying Alive” med storslåede værker af den argentinsk fødte kunstner Elina Cullen. Titlen peger på den konstante og smertelige forbindelse, der er mellem viljen til at overleve og viljen til at være menneskelig. Netop disse kontraster præger Cullens billeder, og som beskuer kan man pludselig blive i tvivl om, hvorvidt Cullens figurer elsker eller slås, kommunikerer eller er tavse, er frie eller fangede. På trods af denne modsatrettethed rummer værkerne endvidere humor. Cullens billeder vidner om dyb indsigt og indlevelse i tilværelsen. Med hendes vilje til at forholde sig til det der rører sig i vores fælles tilværelse, opstår intense værker, der skærer helt ind til benet. I Cullens billedunivers konfronteres beskueren med denne hudløst ærlige stillingtagen til livet og denne vilje til at påvirke. Med finurlige og morsomme figurer formår Cullen på intelligent og ofte humoristisk vis at formidle eksistentielle og abstrakte temaer som menneskelige relationer og menneskelig eksistens. Cullen besidder en sjælden sans for at forene intelligent kritik med humor. Cullens livlige streg, opfindsomme og særprægede figurer og ofte humoristiske titler er både fangende, rørende og rammende".
Uddrag fra artikel i Kunstavisen af Tom Jørgensen, redaktør af Kunstavisen, Bachelor i Kunsthistorie:
Menneskets evige dårskab
Om Elina Cullens billedverden
Elina Cullen har lavet en tegning, ”Misundelse” hedder den, der forestiller en fugl med meget lange ben. Så lange, at en lille hund ser sig nødsaget til at bide i dem. I ved, sådan en lille arrig tæppetisser, der astmatisk hostende knurrer af gud og hvermand, men af sin ejer, som regel en blåhåret ældre dame, er elsket over alt på jorden. ”Hvad har du så lange ben for, det er da ikke normalt?”, er det sidste, man hører det lille møgdyr knurre, før den sætter tænderne i fuglens stylteben.
Tegningen er med sin sorte humor og overbevisende streg typisk for Elina Cullens tilgang til kunsten. Født i Argentina kommer hun fra en anden kultur end den skandinaviske. En mere varmblodig kultur, hvor det fabulerende og magiske spiller en stor rolle, tænk bare på forfattere som Gabriel Garcia Márquez og Jorge Borges, og hvor humoren er barsk og bidende og grotesk. Til at illustrere dette kan man tage Elina Cullens tegning ”Mor med sine unger”, som findes i flere versioner. Man ser en spidssnudet opossom-ligende dyremor i selskab med sine unger. Men hun giver dem ikke mælk eller nusser dem som pattedyr normalt gør. Nej, hun sætter en krog i snuden på dem og hænger dem op på en garderobestang som var de overfrakker. Frygteligt, siger man så til sig selv. De stakkels unger ligner jo plukkede kyllinger på slagteriet. Javist, lyder det fra efterrationaliseringens dunkle gemmer, men de ser rent faktisk levende ud som de hænger der på stangen. Som om moren, der meget belejligt er udstyret med hele seks menneskelignende bryster, bare vil hænge dem til tørre, fordi de små puds er blevet våde. En allegori over moderkærligheden? En fabel om dumhed og ondskab? Tjaeh, døm selv!
Det er indlysende, at en kunstner med så frodig en fantasi og så sarkastisk et blik, også må have et øje for verdens politiske magtforhold. Ikke mindst, fordi hendes hjemland, Argentina, netop i disse år gør op med fortidens generalstyre, hvor tusinder af folk, politiske modstandere, simpelthen forsvandt fra jordens overflade. ”Kontrol. Manipulation” forestiller en grotesk sort edderkop med skaldet menneskeligt officershoved i færd med at kippe fredsduens vinger. ”Bolighaj” viser en nøgen muskuløs mand besidderisk bærende på et utal af huse i forskellige afskygninger. For at understrege magtens pompøse naragtighed har Elina Cullen udstyret den muskelsvulmende mand med en meget lille pik. Magtbalancen tages under behandling i en tegning, der simpelthen hedder ”Magt” og forestiller en mark, rigidt indregnet i små kvadrater og med en bidsk lænkehund tøjret i hvert af dem. En præcis og rammende kommentar til verden af i dag. Og i går. Og i morgen.
Set under et samlet perspektiv handler Elina Cullens tegninger og øvrige kunstneriske produktion om menneskelig dårskab. Hverken mere eller mindre. Vi ser foran vores øjne magtmennesket, den ensomme, den længselsfulde, den desperate og den misundelige. De bliver alle udstillet, ofte på grotesk vis med en djævelsk humor, men med en lige så stor og medfølende forståelse for ofrets situation. Elina Cullen er en stor menneskekender og en stor menneskekunstner.
