"For Elin Engelsen er maleriet et sted, hvor tilværelsens metafysik – de vilkår der gør os mennesker til de forunderlige væsner vi er – kan gives konkret form. Åbenhed er et nøgleord i Elin Engelsens arbejde. Hendes malerier er båret af en stærk overbevisning om fantasiens forløsende kraft og den mentale frihed og åbenhed overfor tilværelsen, som det medfører. Formelt levner hun masser af åbenhed på billedfladen, hvor beskuerens forestillingsevne frit kan vandre og fylde de tomme felter ud. I den senere tid har hendes foretrukne motiv været børn og unge mennesker, der i hendes skildringer synes at være hævet over almindelige jordiske betingelser som tiden og tyngdekraften og svæve ubekymrede, opslugte af deres egen mentale virkelighed, gennem en drømmeagtig, florlet verden."
Merete Sanderhoff Projektforsker Statens Museum for Kunst
Elin Engelsen og et ’Ecco’ fra en anden verden
Myter – og især de græske – er en af den europæiske kulturs stærkeste fundamenter for kulturens og kunstens udvikling, og har også sat sig markante aftryk i det talte sprogs metaforer. Ecco/Ekko er en af de mest kendte mytologiske figurer. Hun var en nymfe, hvilket vil sige et naturvæsen, som indgik i den guddommelige verdensorden, der omgav menneskenes land – det opdyrkede land, som oprindelig danner grundlag for ordet ’kultur’ - det dyrkede!
I det udyrkede, i den hemmelighedsfulde og farlige natur, herskede ’daimonerne’, der boede i floder, dale, bjerge, træer og i kilder. Fortællingen om, hvordan nymfen Ecco blev til begrebet et ’ekko’, er historien om kærlighedens og lidenskabens vilkår. I den første myte brænder satyren Pan – ham med bukkeben og hoved - varm på Ecco, der imidlertid afviser ham og forsøger at flygte. Det tænder Pans raseri og han sønderriver hende, så kun stemmen bliver tilbage. I den anden fortælling forelsker Ecco sig i en ung mand - Narkissos, der dog ikke gengælder hendes følelser. Hun hentæres af længsel og forsvinder, så kun hendes stemme er tilbage. Narkissos straffes af guderne for at forelske sig i sit eget spejlbillede og må lide døden.
Nymfen – og det mandlige svar satyren - er et væsen, der synes evigt at være på grænsen mellem barn og voksen og evigt udsat for begær fra netop den voksne verden. Et begær der handler om længsel efter uskyldens verden, hvor man bare kan handle og udleve sine behov – en naturtilstand. Et begær der ofte omsættes til en seksuel efterstræbelse af dette naturvæsen og et ønske om den dobbelte besiddelse af uskyldens natur og dens skjulte passion.
Elin Engelsen har på sin egen måde arbejdet med: ”skygge, ekkoet, som følger med en, hvor man end er…” som hun selv formulerer det og fortsætter: ”mulighederne omkring, hvad det nu er for en skygge eller et ekko.. og om der egentlig sker noget farligt, eller om det ender godt.” Engelsens store børn er på deres egen måde nutidens ’daimoner’. Naturvæsener, der lever og udlever det moderne menneskes længsel efter at være naturlige. Vi elsker frasen ”i pagt med naturen” som vi mener, udtrykker det mest oprindelige og vægtige. I virkeligheden ved vi ikke, hvad det vil sige at være i pagt med naturen. Vi forestiller os en eller anden uforanderlig balancetilstand, et slags Paradis, hvor harmonien og skønhedens nydelse hersker. En stor illusion og drøm, som aldrig har eksisteret. Såkaldte naturfolk har gennem tiderne udslettet dyr og ødelagt naturområder uden hensyn til skønhed og harmoni, på samme måde som den moderne verden har gjort det – vi er blot mere effektive. Men - vi har samtidig udviklet en evne og vilje til at bevare naturen for dens egen æstetiske værdis skyld.
Elin Engelsen skildrer denne moderne drømmeagtige verden, hvor hendes nymfer og satyrer boltrer sig i engen, i skoven eller i vandet. Der er en verden endnu uden spor af voksenverden. En verden hvor et barn og en bjørn kan være sammen. Et sted hvor en pige med langt lyst hår bliver ét med en græsmark (maleriet ’Det smukkeste sted på jorden’) – hun er et naturbarn, en nymfe eller i olddansk sammenhæng en ellepige, som hvis man følger hende får den konsekvens, at så kan man aldrig vende tilbage til sit tidligere liv.
Ekkoet er jo den lydlige del, der fordobler, hvilket svarer til en spejling. Netop spejlinger har flere gange været et motiv hos Elin Engelsen, som drengene, der springer på stenene, pigerne der plukker blomster i skovbunden eller piger der gynger. Alle nærmest fortabt i deres egen verden, i deres leg, i deres umiddelbare nydelse.
Da jeg ’provokerede’ Engelsen til at sige, hvad det handlede om denne gang, skrev hun bl.a. tilbage: ”Jeg har arbejdet en del med blomster. det skal være overnaturligt eller drømmeagtigt. den følelse naturen kan give en på en blikstille sommeraften, eller når et træ eksploderer med blomster…” Blomsternes farlighed kan anes i maleriet med drengen, der kun er et hoved i en valmuemark, men det kan også være i de to piger, der plukker anemoner i skovbunden og leder associationen hen til et af eventyrerne, hvor netop den ulykkelige bortviste pige plukker blomster.
Elin Engelsens malerier handler om en tilstand, en længsel, en drøm om en verden, der aldrig har været, men som med årene i den voksnes fantasi antager karakter af netop et eventyr. På en måde arbejder Engelsen med sine fastfrosne maleriske øjeblikke som en slags noveller eller eventyr, men hvor de gamle grækere fortalte myten om naturtilstanden og indføjede dramaet og tragedien, så befinder Engelsens motiver sig i en slags førtilstand hvilende i sig selv - endnu! Ekkoet står og sitrer i luften – men det er det omvendte ekko, for de her børn er, som Alice i Eventyrland, nødt til at træde ud i en voksenverden. Således bliver deres barndom til et ekko – en luftspejling – af en umulig eller glemt lykketilstand, som forestillingen om Paradisets Have, hvor hverken døden eller seksualiteten herskede.
Erik Meistrup | kunstkritiker og forfatter | 2010
Uddannelse
2003-04
Århus Kunstakademi v. lærer Hanne Munch
1985-87
Uddannet Grafiker, Reklameburo Resultat, Bergen
Censureret udstillinger
2010
Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup
2007
Silkeborgudstillingen, billedkunstsamrådet, Silkeborg
Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup
2006
Limfjordens Påskeudstilling, Kunstforeningen Limfjorden, Gimsinghoved
2005
Limfjordens Efterårsudstilling, Kunstforeningen Limfjorden, Gimsinghoved
Udvalgte udstillinger
2010
GalleriV58, Århus, Soloudstilling 'ecco'
2009
GalleriV58, Århus
Dronninglund Kunstcenter, 'Livsbilleder - Kvindesyn'
Kvindemuseet, Århus, 'Livbilleder - Kvindesyn'
2008
Århus Kunstbygning "Ni fra nu"
GalleriV58, soloudstilling, "Eventyrlandet"
2007
Kulturspinderiet, "7 figurative malere", Silkeborg
GalleriV58
2006-08
Medlem af Silkeborg Kunstnerhus
2006
City Vest Art Gallery, Århus
2001
Kunstmesse, Bergen, Norge
Galleri Bryggen, Bergen, Norge
Bibliografi
2009
Årbogen 101 kunstnere v/ Tom Jørgensen
2007
Bibliografi: Årbogen Ny Dansk Kunst
