Jeg arbejder på grænsen mellem det abstrakte og det figurative. Mine figurer er helt tydelige i konturerne, men så stopper tydeligheden også dèr. Kroppene er abstrakte landskaber i mange farver; der er mørke, lys, varme, kulde, blødt og hårdt, alt det vi mennesker er sammensat af, i vores komplekse liv. Farverne er skæve, de er blandet, ikke efter kunstens regler, men efter intuition, eksperiment og farveglæde. De er provokeret sammen på skæve måder, på kryds og tværs, og helst naboer til farver de egentlig ikke passer sammen med. Så bliver resultatet bedst. Så opstår der en spænding, noget skærende, dèt lille, der gør at billedet hele tiden forbliver interessant at gå på opdagelse i. Der skal være det lille der skærer i øjnene, det lille der irriterer èn grænseløst, det lille man stiller spørgsmålstegn til. Så bliver resultatet langtidsholdbart og billedet fortsætter med at udfordre èn, selv længe efter man har mødt det første gang.
Og det handler om mennesker. Om det moderne menneskes ensomme vandring igennem livet, om det vanskelige i det nære. Om at turde det, og ikke at turde det. Om glæden og angsten for livet, i livet. Vi gemmer alle på forskellige historier, men i bund og grund handler de om det samme, glæden ved at være elsket, og frygten for ikke at være det.
Jeg inspireres hele tiden. Af mennesker jeg møder og ser. Af min egen frygt og glæde. Af musik. Af naturens utrolige farvespil. Af de små ting som ofte bliver de største, hvis vi ofrer dem vort nærvær. Livet har fantastiske farver, hvis bare man engang imellem, stopper op, og skraber lidt i overfladen …
Og jeg elsker farver…
Merete
Uddannelse
Udstillinger
