Morten Ramsland er mest kendt som forfatter, og værkerne Hundehoved og Sumobrødre.
Ramsland blev student i 1991 fra Søndersø Gymnasium på Nordfyn og debuterede to år senere som forfatter med den roste digtsamling Når fuglene driver bort. I 1999 blev han cand.mag. i dansk og kunsthistorie fra Aarhus Universitet.
I 1998 fik han udgivet romanen Akaciedrømme, som ikke blev den store succes og året efter afsluttede han sit studie.
Det endelige gennembrud fik Ramsland i 2005 med slægtsromanen Hundehoved. Romanen indbragte ham Boghandlernes gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris samt P2 Romanprisen.
Ramsland har desuden udgivet seks billedbøger for børn.
I 2010 fik Morten Ramsland Danske Banks Litteraturpris på BogForum for sin selvbiografiske roman Sumobrødre.
I sin arbejdslejlighed på Vestergade i Aarhus, lader han sine kunstneriske evner sig udfolde. I dette æstetiske fristed både skriver og maler han. Ramsland har malet i flere år, men har for det meste holdt dem blandt familie og venner. I efteråret 2011 udstiller han i galleriV58, og verdenen får endelig lov til at se dem.
Hans værker er spækket med farver og kontraster. De er rolige, men alligevel fulde af liv. Man bliver glad og forløst ved synet af dem, mens der også er en boblende nysgerrighed i én. Det er tydeligt at se, at børneuniverset er i centrum for Ramsland. Det er en eventyrlyst og gåpåmod der forvaltes gennem værkerne.
I en verden med mange krav og forpligtelser, ja, næsten en slags overvågenhed af sig selv og fra andre, bliver man nødt til at give slip. Ellers kæmper man for meget for retten til at være sig selv.
Udstillinger
2011: galleriV58, Aarhus







